tirsdag den 31. maj 2011

At være fornuftig

Kender i den der følelse af at være fornuftig og have gjort noget rigtig smart? Den har jeg lige nu! SU´en er jo gået ind i dag, og som sædvanlig gik jeg ind for at få et overblik over tingene. I samme ombæring fik jeg sat nogen penge til side. Hold op, hvor er jeg voksen, at jeg sådan spare op, men hvor giver det også bare en god følelse!! Og nu er jeg faktisk også færdig med at spare op til Costa del Sol - dejligt.

Resten af min SU har jeg jo tidligere skrevet, hvad skal bruges på, men det ender nok ud på en anden måde - for skylder jo f.eks. Sarah fødselsdags-brunch - og den skal hun da have :)

Jeg håber, at I også nyder i dag. Om det så er fordi der er gået løn/SU ind eller pga. det fantastiske vejr :)

Nu vil jeg fortsætte min biologilæsning, det giver også en vildt god følelse, når jeg får rykket der! Jeg ved fx nu hvordan en aminosyre er bygget op - OG jeg kan huske det! Eksamensspørgsmålene til biologi blev forresten offentliggjort i dag, de er fine nok, jeg har styr på mere eller mindre det hele. Det bliver spændende, hvordan det ender med at gå :)

søndag den 29. maj 2011

Fuzzy fuzzy cute cute


Her er min ynglingsvideo fra nettet! Jeg elskeeeer den. Jeg har allerede drevet Emilie til vanvid med, at gå og synge den, mens jeg tager mine hænder op til ansigtet som poter. De der dyreunger i den - de er jo bare SÅ søde. Derudover så synes jeg af en eller anden grund, at det er vildt sjovt! 
Se den!!!


lørdag den 28. maj 2011

En lørdag i maj

I dag har jeg været på til outlet messe i Valbyhallen. Vi var allerede derovre lidt over 10 (det åbnede kl. 10) og allerede da, var køen vildt lang!! Efter en små tyve minutter kom vi ind. Selve messen var fin nok, men heller ikke mere end det. Jeg var til en anden outlet "messe" sidste år, og den var meget bedre, men da skulle man så også betale entre. Men jeg kom da hjem med lidt.
 Skjorte-bluse-kjole fra VILA

 Cardigan fra Minus
Guldøreringe fra Månesten

Jeg synes, at det er nogen fornuftige og gode ting, jeg fandt mig der. Jeg er rigtig glad for cardiganen, jeg har virkelig ledt efter noget i den stil. 

Jeg ved virkelig ikke, hvad det er med mig, men jeg er virkelig i humør til noget shopping i øjeblikket, det er virkelig slemt!! Så jeg er mere eller mindre gået i nedtælling til d. 1. og SU. 

Derfor har jeg fået lavet mig en lille liste over, hvad jeg skal have købt, når jeg får SU. 
1. Jeg synes det er længe siden, at jeg har købt et par sko! Så det vil jeg se efter. 
2. Jeg synes egentlig også, at jeg skal have en ny kjole. Signa har jo snart fødselsdag og sådan.
3. Jeg skal have fundet en gave til Signa
4. Jeg har forelsket mig i denne jakke/blazer fra Stine Goya kollektion hos Weekday 
5. Jeg mangler egentlig snart en ny omgang af min yngling parfume (Summer hill - Evelyn and Crabtree). Det må nok dog blive i næste måned, men skal lige ind og snuse lidt rundt i butikken. 

Hvis min SU rækkede til alt det, ville jeg være lykkelig, meeeen det gør den ikke. Hmmm.. at prioritere.    

P.S Mobiltasken på billedet med cardiganen er en gave fra Signa. Jeg er vildt glad for den og den er virkelig lækker. Den er af ruskind og med perler på hele forsiden (kan man sige det??) og virkelig en ting, som bliver gemt til evig tid. 

fredag den 27. maj 2011

Eksamenslæsning

Jeg har godt nok ikke fået læseferie endnu, men jeg er allerede så småt begyndt at læse op til eksamen. Jeg skal op i Biologi B og Psykologi C. Jeg skal først op i biologi. Biologi er virkelig omfattende og der er virkelig meget stof, så jeg er SÅ glad for, at jeg har fulgt med og skrevet mange gode noter, men der er stadig huller og mangler. Nu har jeg læst to af emnerne op, og kan godt mærke, at det må være nok for i dag. 

Jeg har også været en tur til frisøren i dag. Jeg har jo fået klippet mit lange hår af, for nogen tid siden. Med alt det lange hår røg også alt det lyse hår, så jeg var ovre i dag, for at få farvet nogen lyse striber i. Det blev bare SUPER godt, og det er rigtig flot. Så farvel til det kedelige mørke hår :)

Her senere skal jeg til linsetjek, det er med en nødvendighed end noget jeg har lyst til - specielt fordi, at vejret er så skidt og jeg så skal ud i det :( Men det skal gøres, for jeg skal også have snakket med dem om, hvofor jeg pludselig skal hente mine linser i butikken? Det har jeg virkelig ikke lyst/overskud til, det er jo ikke ligefrem fordi de bor lige rundt om hjørnet. 

UHHH... Også har jeg forelsket mig i en Adax taske. Den er simpelthen så flot, men desværre også en anelse uden for rækkevidde med min SU. Men den må jeg altså spare op til. Decadent har også nogen, og de er endnu dyrere, men også vildt lækre. 

onsdag den 25. maj 2011

Erik Johansson






Erik Johansson er en svensk fotograf. Jeg faldt over ham i går, han tager nogle virkelig specielle billeder - nærmest surrealistiske. Hans billeder omhandler ofte, mennesketer versus naturen, men også lidt en kritik af menneskets omgang med naturen. Derudover kan man i billederne også godt se, at han er svensk fotograf. De er virkelig interessante og helt specielle.



tirsdag den 24. maj 2011

...

Solnedgangene er simpelthen så flotte i øjeblikket! Her har jeg prøvet at fange en, men den er selvfølgelig ikke så flot, som i virkeligheden.

søndag den 22. maj 2011

Skomagerdrenge



Hold op, hvor det regner her i Valby! Det regner jo faktisk skomagerdrenge. Hvilket egentlig er et rigtig sjovt ord. I går vejret virkelig dejligt, men i dag har det bare stået og trækket indtil regnen begyndte.

I den her weekend har jeg været alene hjemme. Fredag var jeg sammen med Astrid, Signa og Jose. Hvilket var rigtig hyggeligt. Astrid og Jose, de så vist sidst hinanden for to år siden til dimension, så det var på tide! Og sidst jeg så Jose var i November. Det har stået lid sløjt til med at ses, siden hun flyttede til Helsinge sidste år. Vi må altså ses lidt oftere!! I går nød jeg det gode vejr og slappede bare af. Jeg løb en morgentur og tog bad, og så solede jeg mig bare. I dag har også været stille og rolig, men nu må mor, far og pigerne godt snart komme hjem igen, jeg vil have mad ;)

Helmut Newton







onsdag den 18. maj 2011

Woop woop

YES! Vi fandt haletudser! Efter vores fejlslagne forsøg i søndags, prøvede vi igen i går -med succes! Signa og Christel var med på den fantastiske tur (Se, jeg har flere venner end Signa). Det blev en rigtig hyggelig og fjollet tur, lige i vores ånd.

HALETUDSER


Så glad blev jeg, da vi fandt haletudser


Signa og jeg fanget midt i grineflip og... ja, det med mit ansigt udtrykker
Vores "YES, vi har fundet haletudser" billede

Det var bare en super tur :) 

I dag havde jeg AT i skolen, hvilket er så kedeligt og et splid af tid. Det værste er, at det er gruppearbejde, 3-5 i hver gruppe, hvilket er alt for mange!! Jeg er SÅ træt af gruppearbejde, hvilket jeg også gjorde lærerne opmærksomme på. MEN Emilie og jeg fik på en eller måde sneget os uden om det, så det blev bare os to. Det skal nok blive godt, selvom de burde os lade det individuelt, det er jo en individuel eksamen. Nok om det. Jeg håber, at I har haft en god, med eller uden AT ;)

Sarah Hickey


Sarah Hickey


Se mere Her

tirsdag den 17. maj 2011

En regnvejrsdag

Kender I de dage, hvor man ikke ønsker, at man stod op? Man skulle bare være blevet nede under sin dyne. Yep, sådan havde jeg det i morges, da jeg løb efter toget og det regnede! Så måtte jeg jo sidde og blomstre i tyve minutter på stationen, for derefter at vandre ind i et tog og konstatere, at alle skoleklasser, åbenbart havde besluttet sig for at tage på udflugt, og jeg kom for sent i skole...

MEN så var det som om, at heldet vendte tilbage igen! Vi fik at vide, hvordan vores eksamens periode ser ud OG vores års-karakterer. Jeg skal op i mundtlig biologi og psykologi, og indtil videre kun en mundtlig årsprøve i AT (men gad vide om der ikke kommer flere). Års-karakterne var fantastiske, så den dumme start på dagen, var bare noget der lige skulle overkommes.

Hvis vejret holder, har Signa og jeg besluttet, at vi vil lede videre efter haletudser, der må være nogen et sted :)

søndag den 15. maj 2011

En lille aftentur

Signa og jeg tog lige en lille aftentur, for at prøve at finde nogen haletudser. Vi fandt så ikke nogen, hvilket er en hel anden historie. Men vi fik hvinet, løbet rundt om "søen" og snakket lidt dårligt engelsk.


Underwater

Elena Kalis fantastiske undervandsbilleder. Se mere her
Elena Kalis
Elena Kalis

lørdag den 14. maj 2011

Love me, love me

Signa og jeg 

Hold kæft mand, I må jo tro, at jeg ikke har andre venner end Signa. Må få blogget lidt om alle de andre også, for de er der ;)
Der har været lidt stille herfra de sidste dage, hvilket egentlig grunder i en blanding af dovenskab og travlhed. Torsdag var jeg på strøget med Signe (søster), vi var på jagt efter shorts begge to. Jeg fik et par højtaljede fra BikBok, hvor jeg egentlig ikke plejer at handle, men de havde et ret godt udvalg lige i højtaljede shorts. Signe fik et par fra Zara, som også er rigtig fine. Jeg fik også et par tights-shorts til at løbe i, nu vejret er blevet så godt. Senere var jeg sammen med Signa. Det var små to uger siden, at vi sidst havde set hinanden, så det var tiltrængt! Vi hyggede og mit strawberry daiquiri projekt blev endelig afsluttet - vellykket. Signa var imponeret og vi fik set på, hvilke drinks vi skal have prøvet inden for nærmeste fremtid. Signa blev og sov, så vi rigtig kunne få snakket. 

Fredag havde jeg fri, istedet for at få brugt dagen til noget konstruktivt, fik jeg mere eller mindre kun løbet en tur, taget et bad og set mig sur på en opgave. Så min fredag blev faktisk ret steneren. 

I dag har jeg været med mor i Hvidovre stations-center, hvor jeg ikke har været virkelig længe, så det var helt sjovt! Der fik jeg en trøje i HM af noget virkelig lækkert stof og strømpebukser. Og som billederne viser, købte vi jordbær, så jeg har lavet en lækker jordbærtærte vi skal have her om lidt - mums. 
Jeg fandt endelig også den rigtige jordbær-sirup, som skal bruges til daiquiri. Jeg havde ellers givet op, og ladet mig tage til takke med jordbærsaft, men nu må vi lige prøve det andet. 
I aften vil jeg bruge til nogen lektier, også skal der soves! Det bedste ved weekend er næsten at kunne sove. 



Vores strawberry daiquiri

Den forhåbentlig rigtige jordbærsirup

Signa forsvinder i dynebetrækket

onsdag den 11. maj 2011

Drømmekage og drømmekanin

I dag fik jeg tidligt fri (13:35), så da jeg kom hjem fik jeg den ide, at jeg ville bage - så 1-2-3 og en tur i netto senere havde jeg bagt drømmekage. Mums, jeg elsker drømmekage!!
 Planen for i dag var også at få lavet lidt på årets sidste aflevering (Halleluja-halleluja). Nu jeg skulle lave den, ville jeg også hygge med Nuga. Nuga er min søsters kanin, som plejede at bo sammen med Stjerne og som efter Stjernes død er blevet en anelse trist. Så Nuga og jeg hyggede, da jeg fik hende overtalt til at komme ud af buret. Der blev desværre ikke lavet meget engelsk - kun en indledning, men hvad fanden...
Drømmekagen i ovnen

Snasket til drømmekagen

Nuga

Nuga

Nuga

tirsdag den 10. maj 2011

...

Sofie - min Russiske landskildpadde
Udsigten fra skolens tagterasse. Man skal nok selv være der, for at opleve det hele. 
Seddel vi fandt på et bord til Psykologi
Tro på det - det bedste sted på min løberute 

Min dag i billeder, undtagen Sofie hun kom bare med :)

mandag den 9. maj 2011

Skoletræt

Øj hvor er jeg skoletræt! Jeg har bare fået nok af 2.g og gymnasiet! NOK-NOK-NOK! Nu vil jeg have ferie - en laaang én. Det har også været et hårdt år, med rigtig mange timer, hvilket skyldes min skoles sene skolestart.

Gefion gymnasium er en fusionskole, det er to rigtig gamle skoler (Øster Borgerdyd og Metropolitan) som for at overleve måtte slå sig sammen. Da jeg går i 2.g har jeg haft et år på ØB, hvilket jeg ikke ville undvære. Gefion ligger i helt "nye" og store bygninger, hvorimod ØB var lillibitte og småt. Så det har været noget af en omvæltning, at skulle flytte. Den fysiske flytning skete da vi startede i skole efter sommerferien. Vores bygninger var indtil da blevet renoveret, hvilket betød en meget sen skolestart (ca 2½ uge senere end alle andre). Den skolestart har dog betydet færre ferier resten af året - OG sen læseferie (hvilket egentlig var det jeg ville frem til). Så ikke nok med, at vores dage er blevet længere, så har vi ikke haft særlig megen ferie og nu får vi først læseferie i start Juni... Bob-bob.

Ud over alt mit brok, vil jeg sige, at skolen er blevet rigtig flot, også er den jo super centralt placeret! Vi har den vildeste udsigt fra vores tagterasse, hvor vi kan se ud over KBHs tage og flere seværdigheder. En dag vil jeg få taget et billede, og lagt ud!!

Så selvom jeg er træt af skolen, må jeg glæde mig over det gode vejr, for det er simpelthen for dejligt :)