mandag den 27. juni 2011

Det allerbedste

Jeg kom lige til at tænke på, hvad det allerbedste ved sommerferie er, og det stod mig helt klart!!
INGEN LEKTIER ELLER OPGAVER!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

En ting er at gå i skole hver dag, en helt anden ting er at når man kommer hjem, så fortsætte det sgu - med lektier og opgaver. Så jeg må bare nyde lige nu, at der ikke er noget der hedder lektier (eller opgaver). Det hjælper også, at have i mente, at næste år er det sidste på gymnasiet. Kan næsten ikke vente på, at jeg får min hue <3

Men nok om det - der er jo laaaaaang tid til. Vil bare lige tænke tilbage på alle de biologi rapporter, dansk kronikker, tysk oversættelser osv. jeg har gnavet mig igennem i år, og nyde, at det for en kort stund er slut.

lørdag den 25. juni 2011

S-O-M-M-E-R-F-E-R-I-E

Nyder sommerferien med at lave ingenting. Så her kommer lidt billeder fra min hygge dag.


Vores vagtler har fået unger! De er bare SÅ nuttede, faktisk er de det rene nut :)



Søster Signe med de fine citron cupcakes jeg lavede. De smager godt nok godt

Når vi danser til den lyse morgen

Signa havde fødselsdag i torsdags, hvilket skulle fejres med manér. Først var vi dog til noget studenter-noget hos hendes fætter, hvor vi fik goood mad (mums). Derefter tog vi med Signas venner ud for at se bål på Amagerstrand, hvilket jeg ikke vil kommentere, var nok ikke den mest medgørlige...

SÅ tog vi i byen, først fik vi os en drinks et sted, som jeg har glemt hvad hedder. Kan dog huske, at vi fik en Strawberry daiquiri, og at den var god!! Mens vi drak vores drink, fandt vi ud af hvor vi ville hen derfra, nemlig Night fever. Afsted det gik, fint det gik - lige indtil at den venlige dørmand gjorde os opmærksom på, at de ville se pas... hm, det havde vi ikke lige med! Så mødte vi dog et par fra min klasse, og tog med dem. Det var en god beslutning, for det var feedt! :) Sprutten var billig, stedet var hyggeligt og der var dansegulv. Så vi fik danset, hold op, hvor fik vi danset - lige indtil den lyse morgen. 

Mig og Isbjørn. Man kan se nogen huer i baggrunden, dem var der mange af! RIGTIG mange. 

Storke springvandet

MUMMSS


 

torsdag den 23. juni 2011

ZOO

Et lidt forsinket indlæg om ZOO, da mit internet driller en hel del i øjeblikket. I tirsdags var familien og jeg en tur i ZOO. Når nu det er kendt, at billede siger mere en 1000 ord, så vil jeg lade billederne tale for mig.





tirsdag den 21. juni 2011

Havet

Da jeg lagde billeder fra mit kamera ned på computeren, dukkede der et par frem af havet. Dem vil jeg dele med jer. Personligt elsker jeg havet og det at komme til stranden. Der er ikke noget bedre, end at side på en helt tom og stille strand og bare lytte til havets klukken og vuggen.


Min baby

Kan I huske, at jeg omtalte den smukke Adax taske, som jeg bare måtte eje? Babyen er min nu!! Det er en lidt sjov historie faktisk.
 Da jeg var på Møn, så jeg sådan en taske i en butik, og sagde for sjov til mor, at sådan en, skulle jeg næsten have, nu jeg havde fået så fine karakterer. Det sagde mor selvfølgelig nej til, men hvis jeg fik 12 i alle mine eksamener, så skulle jeg nok få en. Øhh, det gjorde jeg så helt uventet. Fik godt nok 10 i AT-årsprøven, men fik en alligevel. Sådan går det, når bordet fanger. 

For at fejre min ny vundne frihed købte jeg første del af, Greys hvide verden  sæson 2. Den hyggede jeg med i går aftes. 




søndag den 19. juni 2011

Mette 5 år

I går var jeg til Signas 18 års. Det var rigtig hyggeligt og en meget vellykket aften. Signa blev glad for gaven (tur i tivoli, tre armbånd og neglelak), maden var god og selskabet godt. Vi fik danset om aftnen og lavet nogen drinks. Ikke mindst fandt jeg min pincet, som på en eller anden måde var havnet hjemme hos Signa og co, hvordan er stadig et mysterium??
Så var det mening, at jeg skulle overnatte der, sammen med nogen af de andre. Men ak, der gik Mette 5 år i den, da jeg ud på natten blev MEGET træt. Først var jeg pivet, så muggen og tilsidst var der ikke mere tilbage i mig. Så fandt mine ting og cyklede hjem i min egen seng, hvilket jeg er rigtig glad for.
I dag har jeg øvet mit AT-oplæg til i morgen, læst, været i dårligt humør og egentlig bare ikke gidet noget. Samtidig har jeg en dundrende hovedpine . Mette 5 år, er her stadig....

Dagens lyspunkter må være:
1. De første danske jordbær fra vores have er høstet
2. Mit tøj fra HM er blevet sendt
3. I morgen efter min AT-årsprøve har jeg ferie
4. Jeg har en stor dejlig seng, som jeg kan putte i her senere
5. Der er under 2 uger til Costa del sol (så kort tid, styr på så lidt!!!!)

Nom-nom jordbær

onsdag den 15. juni 2011

Kender i det..

... når man sidder og tænker på en person også ringer personen!

Det skete lige! Søde Sofie, som jeg lærte at kende sidste år, da jeg var i TYskland på sprogrejse, ringede lige. Hun skulle høre, om jeg var med på, at skulle over og besøge hende i ferien? Det skal jeg da!! Det er SÅ lang tid siden, at jeg sidst har set Sofie, at jeg da skal med under alle omstændigheder. Det skal helt sikkert nok blive godt! Drengene skal også med, så vi kan følges derover og hjem.

UHH - hvor jeg altså bare glæder mig! Kom juli, kom Århus, kom Sofie!


I Tyskland, da der var VM! Vild oplevelse

tirsdag den 14. juni 2011

Bloddonor

I dag er det international bloddonor dag, i den anledning, vil jeg opfodre alle til at melde sig. Jeg meldte mig selv, da jeg blev gammen nok (17 år), og har indtil videre doneret 3 gange. Lige nu holder jeg dog pause, da jeg er i karantæne, for nye huller i ørerne. Dog skal man også være velsignet med et højt nok blodtal, hvilket jeg heldigvis er.

Så en opfordring herfra om, at gøre noget så stort, der alligevel er så småt.


mandag den 13. juni 2011

Hvis du går og venter, venter på at se mig igen. Så tag ud og mød mig - mellem himmel og jord

Ja, så blev det mandag. Har haft lidt af en weekend, men nu blev der lige tid.

Fredag aften gik med at samle min seng, også ellers bare hygge i den sammen med Signa. Søster Signe havde veninder over, så var lige pludselig meget glad for at min seng nede i kælderen var samlet, så jeg ikke skulle sove oppe ovenpå, lige i værelset op til de to finker, som kan snakke hele natten.

Lørdag kom Morten, Andreas og Signa. Vi havde aftalt, at vi skulle en tur i byen, vist egentlig fordi, at de ikke mindedes at have set mig banke-lam. Vi startede ud med at spise hos mig, hvorefter vi varmede op, også gik turen ellers ind til byen. Vi startede på basen, her fik vi danset (Andreas forstår at give en svingtur!!), snakket med en fyr som skulle til New York og drukket noget mere. Derefter vandrede vi over til Toga, hvor vi fik en godnat cola. Andreas fik også lige snakket med et par norske piger, indtil jeg på groveste hev ham med hjem. Ja, så slingrede vi hjem - og der blev virkelig slingret. Andreas og jeg fik øvet vores tysk, som vi selv syntes var enormt godt. I bussen på vej hjem, prøvede Andreas forgæves at danse for mig, hvilket jeg slet ikke lagde mærke til, jeg bad ham bare om at sætte sig ordentligt. På den korte gåtur fra bussen og hjem, fik Andreas lige snakket med endnu én, og vi havde også en meget syrede samtale.
Vel hjem gik vi alle i brædderne.
Det eneste billede der blev taget på en MEGET begivenhedrig aften. Taget ude på toilettet, hvor jeg blev meget fascineret af aben, og helt overvældet da jeg så den havde forskellig farvet øje - hvilket skete efter jeg havde taget billede.  

Søndag blev mor fejret, med gæster, tømmermænd og det hele. I dag har jeg læst det sidste psykologi op, så nu er jeg klar til i morgen.  

fredag den 10. juni 2011

P.S

P.S mens jeg samler min seng vil jeg høre Duffys CD Endlessly. Jeg er vild med det album, bortset fra Well, well, well. Til gengæld er min favorit Too hurt to dance. 


Min nye rede

Wooop woop!!! Min nye seng kom ind ad døren for en lille time siden. Nu skal den samles og have sat ben på, så er den klar til mange timers hygge og søvn <3
Jeg elsker senge, og endnu mere at sove i dem, så jeg ved bare, at vi bliver gode venner.

Nu må jeg hellere smutte, vidunderet skal jo lige samles (have sat ben på) også kan alle mine fine puder komme til deres ret.

Sidste nyt

Nu vil jeg komme til at fremstå som en lille forkælet trunte, men sådan er det så bare. I weekenden var jeg jo en tur i sommerhus med familien, hvor vi også var en tur i Stege. Da fik jeg et par converse, dem har jeg manglet i lang tid og så fandt vi dem på tilbud i Stege!! Wuhu!!!
 Vi fandt også et par billige bøger, så nu er sommerferie læsningen reddet. Den røde mini-taske er tiltænkt som min nye sminkepung. Den er af læder og superlækker! helt sikkert en ny vinder. Billedet kommer heller ikke på nogen måde til dens ret. 



Og til sidst er der mine nye sko fra ASOS! Jeg havde jo lavet en list over de forskellige ting, min SU skulle bruges på, og den var ja urealistisk og lang. Men ved at gå ind på ASOS og kigge, fandt jeg både en kjole og disse sko, til en rimlig pris (330 for begge dele og fragt). Synes selv at jeg har været rigtig dygtig! Da de kom i tirsdags, var min lykke gjort og resten af dagen havde jeg dem på, selvom jeg bare læste op.

torsdag den 9. juni 2011

Biobob

Et allesidste indlæg om min biologieksamen! For ja, nu er den over stået, det er slut prut med biologi!!! WUHUU! Kan ikke lade være med at tænke tilbage på alle de virkelig mange biologi moduler, jeg mere eller mindre frivilligt har været til i år. Ikke mere osmose, vandløb eller makroindeks til mig. Hvor er det underligt.
Fik endda afsluttet det på bedste manér, med et rigtig fint 12 tal :) 

Så som det kan fornemmes lige nu er jeg flyvende! En eksamen overstået - en tilbage.    

tirsdag den 7. juni 2011

Biologi eksamen

Nu er der NU! Nu har jeg trukket mit eksamensspørgsmål + bilag. Så nu er det bare med at komme i sving. Jeg har trukket hormonsystemet og phalater, hvilket faktisk passer mig meget godt. Blev dog lidt nervøs, da jeg trak spørgsmål nummer 13, men det skal nok blive godt.

En optimistisk opdatering herfra. Jeg håber, at alle er lige så optimistiske med deres eksamener.

Mona Mona

Da jeg i weekenden var i sommerhus med min familie, kom jeg til at snakke med min lillesøster om, hvad vores fremtidige børn skulle hedde. Søster Signe ville gerne have pige, som skulle hedde Mona. Det er jo sådan set fint nok, men vi kom til at tænke på Søren Kragh Jacobsens Kender du det (Mona Mona), og lige siden har jeg haft den på hjernen.

mandag den 6. juni 2011

Hurra hurra

Hurra Hurra til søde far, som har fødselsdag i dag! Så hvis I har undret jer over, hvorfor vejret har været så fantastisk, grænsende til det meget lumre, i dag, så har i forklaringen! Så far er blevet fejret på bedste manér med lækker morgenmad, gaver, endnu lækre aftensmad og dessert. Mum-mums

Men jeg har da også nået lidt andet i dag, fx. læst op til psykologi og taget en tur ned for at svømme, for at få lidt afvekslingen i det fra min løben. Kom dog hurtigt i tanken om, hvorfor jeg holdt op med at komme i svømmehallen - alle de gamle mennesker! Jeg vil skåne jer, for min efterhånden lange tale om hvor irreterende de er. Må bare konstatere, at det vist ikke ændre sig.

Sommer, sol og Møn

I denne weekend tog jeg med familien til Møn i sommerhus. Min meget noble og fornuftige tanke var, at nu skulle jeg rigtig få læst op!! Jeg fik da også læst det sidste biologi op, men det blev mere gjort mellem en masse andre ting, end den intensive oplæsning - men skidt pyt, jeg fik jo gjort det.

Vi har et lillebitte sommerhus på Møn, som mine forældre købte for et par siden, istedet for det kæmpestore hus med sauna, boblebad, 3 værelser osv. som vi havde før. Nu har vi et rigtigt lille sommerhus. Men i et sådan hus, skal der jo gøres en del i stand, så det har de egentlig arbejdet med lige siden. Det skulle der også arbejdes med i denne weekend, men der blev da også tid til andre ting.
Vi har spist godt - og meget! Været ude og gå nogen ture ved havet, været i Stege (Møns "hovedstad"), læst, sovet. solet os, og for mit vedkommende løbet en god lang tur.
Så alt i alt har det været en hyggelig weekend, hvor jeg virkelig har fået trukket stikket ud (der er mere eller mindre ikke noget signal dernede).







fredag den 3. juni 2011

Distortion

Som en del andre, har jeg også været inde til snuset til Distortion. Må nok indrømme, at det var en kende for vildt til mig. Eller, jeg var bare det for ædru, til at tænke en del over min sikkerhed. Men nu er det prøvet, og jeg kan da godt se det fede i det, men det var godt nok vildt, og da den fulde mængde begyndte på fyrværkeri, forduftede vi videre. 

Vi tog ned på Basement, som er der hvor vi egentlig mere eller mindre altid tager hen. Hvis man skal skrive nogle nøgleord, om en generel aften på base må det være: røg, øl, bordfodbold, mange mennesker og en kreativ hånd på væggene. Ellers var det bare en stille og rolig aften.
 Nu skal jeg have læst det sidste op til biologi, selvom vejret nærmet tigger mig om at komme udenfor.