onsdag den 13. juli 2011

Miiiilano baby

I morgen går turen til Milano! Jeg sagde i foråret ja til, at komme ned og passe min kusine i en uge, da hun har en urimelig lang sommerferie (jeg er kun lidt misundlig), hvilket giver hendes forældre nogle pasnings problemer. Så er det jo heldigt, at jeg kan være ugens helt i skysovs. Derefter tager jeg et styk italiensk talende barn med hjem og i sommerhus.

Apropos et styk italiensk talende barn, så er jeg ret spændt på, hvordan det kommer til at gå med sprog barriereren. Jeg kan jo godt et par ord på italiensk, men måske fejltolker hun det, hvis jeg hele tiden går rundt og siger is? hm... Hun må tale dansk, hun kan jo godt (det er jeg fuldkommen overbevidst om). Eller måske kan jeg også bruge nogle af mine få ny erhvervet spanske ord. Så kan jeg sige "is i morgen" i en god cocktail af spansk og italiensk. Nu må vi se!

I dag har jeg pakket, og haft onde onde tømmermænd (som forresten hedder Knud og Poul). Var en tur i byen igår, blev egentlig ikke rigtig fuld, men har virkelig haft det skidt i dag. Vil spare jer for alt for mange detaljer, men har lovet mig selv, at jeg aldrig vil røre kirsebærvin igen!

Det må ordene for nu, vil gå i seng, så jeg er frisk til i morgen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar